■ Opladning og afladning
Telefonen får strøm fra et genopladeligt batteri.
Bemærk, at et nyt batteri først virker optimalt, når det har været fuldt op- og afladet to til
tre gange!
Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det begrænset levetid. Køb
et nyt batteri, når batteriets standby- og taletid er mærkbart reduceret.
Brug kun batterier, der er godkendt af telefonproducenten, og oplad kun batteriet med de
opladetyper, som er godkendt af producenten. Tag opladeren ud af stikkontakten, når den
ikke er i brug. Lad ikke batteriet være tilsluttet opladeren i mere end højst en uge, da
overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt,
vil det efterhånden aflade sig selv.
Ekstreme temperaturer kan påvirke batteriets ladeevne.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål.
Benyt ikke en beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan opstå en kortslutning, f.eks. hvis du opbevarer et
ekstrabatteri i lommen eller i tasken, hvor en metallisk genstand (f.eks. en mønt, en clips
eller en kuglepen) kommer i direkte forbindelse med batteriets poler (metalpunkterne på
batteriet). Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller den metalliske genstand tage skade.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser,
f.eks. i bilen en varm sommerdag eller kold vinterdag. Prøv altid at opbevare batteriet i
temperaturer mellem 15
°C og 25°C. En telefon med et varmt eller koldt batteri fungerer
Copyright
©
2004 Nokia. All rights reserved.
180
måske ikke i perioder, selvom batteriet er fuldt opladet. Batteriers funktionsdygtighed
forringes væsentligt ved temperaturer et stykke under 0
° C.
Brænd aldrig de brugte batterier!
Brugte batterier skal indleveres til genbrug eller destrueres i henhold til gældende regler.
Smid ikke brugte batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.